Vores vision: At åbne den traditionelle tantriske visdom og gøre den kendt og tilgængelig for alle, der er parate..
Om tantra templet
Vision
Bevidst kærlig berøring er nøglen til at hjælpe os ud af vores hverdagsbevidsthed så vi kan leve vores liv som et udtryk for vores sande indre spirituelle natur.
Mission
At gøre den traditionelle tantriske visdom kendt og tilgængelig for alle, der er parate til den, gennem den bevidste kærlige berørings hellige kunst. se vores priser
Om Tantra
Tantra er en teknologi der fører os til en åbenbaring af vores sande spirituelle natur.
Gennem den tantriske praksis kan vi vække vores fulde potentiale som mennesker, og erkende at vi alle er inderligt forbundne med hinanden.
Vi tror på at vi kan bidrage til en bedre verden ved først og fremmest at lære os selv at kende og udforske vores inderste fuldt og helt.
.
Ved at blive bevidste om den erotiske energi og ved at løfte den op gennem kroppen bliver denne energi en slags motor der skaber hurtig personlig og spirituel udvikling.
Det kan du læse om i bøger om tantra, men det virkelig at forstå det så man kan bruge det i sit eget liv kræver som regel noget helt andet. Vi opdagede at når man giver folk en direkte oplevelse og erfaring gennem deres egen krop, i form af en tantramassage, bliver de pludselig i stand til at forstå og omsætte det lærte til praksis.
På denne måde fandt vi ud af at man kunne balancere teori og direkte erfaring. Viden og erfaring, sind og krop – det går altid hånd i hånd i tantra.
.
Baggrund
Tantra Templet startede i 2006 i en lille lejlighed på Christianshavn. Vi var en gruppe venner der havde praktiseret og undervist i tantra i nogle år, og som oplevede dybe forvandlinger i vores egne liv.
Vi følte at vores oplevelser med bevidsthed, energi og kærlighed var så vigtige at vi ikke bare kunne holde det for os selv – vi var nødt til at finde ud af hvordan vi kunne give det videre.
I tantra er der en ældgammel tradition for at videregive viden, kærlighed, energi og endda bevidsthedstilstande gennem berøring, så tantramassage var et oplagt valg når vi gerne ville vise folk deres uendelige og ukendte medfødte potentiale.
Før vi åbnede vores første Tantra Tempel vidste vi ikke om der ville være interesse for tantramassage i Danmark. Der var meget få tilbud indenfor dette felt, og de eksisterende tilbud var tit kontroversielle eller endda tyndt camouflerede seksuelle services. Så vi forstod at det ville kræve noget af os at gøre tantramassage alment accepteret.
Men allerede fra første dag oplevede vi at blive kimet ned – så stor var interessen. Det var tydeligt at vi havde afdækket et stort behov hos en større gruppe mennesker: et normalt menneskeligt behov for kærlig bevidst berøring.
Året efter åbnede vi templer i Aarhus og Odense, og på denne måde kunne folk fra det meste af landet let nå os. Og året efter igen åbnede vi et tempel i Reykjavik i Island.
Vores gæster fortalte deres venner og familie om os, og sendte dem til os – og vi nåede hurtigt ud til en større kreds. En række kendte mennesker begyndte at blogge om deres oplevelser hos os, og forskellige kvindemagasiner skrev artikler og interviews der handlede om massager i Tantra Templet.
.
Vi har deltaget i adskillige tv-programmer gennem årene.
Vi var blandt initiativtagerne til Tantrafestival, som er blevet en meget populær fast tilbagevendende begivenhed i Danmark. Udover de årlige tantrafestivaler i København og Aarhus har konceptet nu spredt sig til Malmö, London, Prag, Budapest, Helsinki og andre europæiske byer, og gennem årene har konceptet også rejst over have og oceaner, fra Ibiza og hele vejen til Hawaii.
Tantramassage blev pludselig populært, og vi begyndte at få flere og flere kvindelige gæster, og hvor det i begyndelsen mest var mænd, der var interesseret i tantramassage er det nu cirka halvt af hver.
Vi skylder i høj grad kvinderne æren for at tantramassage nu er mere alment accepteret, og også for at det nu bliver set som en ægte vej til selvudvikling, livsvisdom, erotisk og spirituel frihed.