Der er mange forskellige slags metoder for healing på markedet i dag, og du kan også finde tantramassage, der tilbydes som en form for terapi eller healing.

Hvad handler denne ‘healing’ egentlig om? Og kan tantramassage med rette give det?

Hvad er healing?

Formålet med tantramassage er ikke healing, men at hjælpe dig til at forstå, hvem du virkelig er inderst inde. Når alt kommer til alt, er Tantra en spirituel vej, der sigter mod at åbenbare vores sande essens. Men al den snak om spirituel realisering kan virke som et eventyr, hvis du samtidig oplever problemer som sygdom og smerte, som holder dig meget fast og fokuseret i den fysiske virkelighed. Derfor er der ofte behov for en helingsproces, før sjælen er klar til at blive vækket og begynde en spirituel rejse.

Helbredelse kan være nødvendig, når man har en bestemt udfordring eller smerte i sit liv. Dette kan variere fra fysisk sygdom til følelsesmæssig skade, en mental forstyrrelse eller traumer fra barndommen eller senere i livet. Vi har en livskraft-energi, der kontinuerligt strømmer gennem vores system. Når denne energi sidder fast et eller andet sted, opstår der en blokering; vi kan blive syge eller opleve en pinefuld følelse eller mental smerte. 

Vores væsens naturlige sundhedstilstand er en tilstand af balance, og når energien bliver blokeret, begynder vi at komme ud af denne balance. Vores mål i tantramassagen er at bringe folk tilbage i balance, og så begynder healingen at ske helt naturligt. For når du giver kroppen de rigtige betingelser, ved den, hvordan den kan helbrede sig selv og komme tilbage til en tilstand af indre balance. 

Healing i Tantra Templet

I Tantra Templet hævder vi ikke, at vi er healere, der kan helbrede alle slags sygdomme eller problemer, som mennesker har. Vi har dog hjulpet og bevidnet spektakulære helbredelser på vores røde madrasser gennem årene. Vi møder mange mennesker, der kommer med problemer relateret til seksualitet. Dette kan for mænd være erektil dysfunktion eller for tidlig sædafgang. For kvinder kan problemerne være frigiditet, smerter i bækkenbunden eller vanskeligheder med at elske på den ene eller den anden måde. Tantramassage er fremragende til afhjælpe disse ting, fordi vi kan hjælpe energien til at strømme frit igen, nøjagtigt der hvor den har siddet fast. At tillade den erotiske energi at flyde frit vil ofte løse de fleste udfordringer relateret til seksualitet. (Læs mere om erotisk energi i denne artikel

Formålet med tantramassage er ikke healing, men at hjælpe dig til at forstå, hvem du virkelig er inderst inde

Så hvordan gør vi det? Først og fremmest giver vi dyb afslapning. Det er meget almindeligt for mennesker nutildags at opleve stress. Når vi er stressede, ophidsede eller anspændte, kan energi ikke flyde frit, og derfra kan der opstå blokeringer, akut spænding eller endda kronisk smerte. Vores første skridt mod helbredelse er afslapning, så kroppen kan give slip på alle slags ubevidste sammentrækninger og stress. Når afslapningen sker, begynder bevidstheden at udvide sig, og dette kan sommetider give folk et bredere perspektiv eller endda en åbenbaring om sig selv. De begynder at indse, hvad de kan gøre for at overvinde de blokeringer, der skaber disharmonier, og som kan føre til sygdomme.

Et andet trin i tantramassage er, at vi forbinder gæsten til deres hjerte. Som nævnt har kroppen en måde at helbrede sig selv på; det er hjertet, der giver denne selv-healing. Både det fysiske hjerte, som er det, der forbinder alle de forskellige dele af kroppen, men også det subtile hjerte. Dette subtile hjerte er vores såkaldte hjertecenter, hjertechakraet. Dets funktion er at synkronisere alt, bringe alt i balance. Når vi er centreret i vores hjerte, begynder vi at leve et liv i balance, og denne balance bringer harmoni.

Et tredje trin vil være at åbne op for et endnu større hjerte, som vi kan kalde det universelle hjerte; den universelle kærlighed, der flyder gennem os alle. Denne kærlighedsenergi fungerer som en helt fantastisk healer. Som massører stiller vi bevidst ind på denne kilde til endeløs energi og kanaliserer denne kærlighed gennem vores hænder. Vi fylder den anden med denne universelle kærlighed gennem vores berøring, og når vi virkelig lader kærligheden strømme gennem vores hjerte, bliver en masse ubalancer justeret. Når vi kommer tilbage i vores hjerte, begynder vi at leve i nuet, og i nuet vil tingene udfolde sig på en afbalanceret måde. 

Vi har set mange gange, at tantramassage har mirakuløs helbredende virkning. Selv mennesker, der overhovedet ikke forventede det og ikke kom for at blive helbredt, har oplevet, at det problem eller den smerte, som de bar rundt i årevis, forsvandt. Som eksempel kan nævnes nogle kvinder, der led af intense og lammende smerter i deres yoni, og som lægerne ikke kunne finde en årsag til. Efter en række ugentlige sessioner blev de fri for de foruroligende spændinger. 

Faktisk gennemgår hver person, der kommer til en massage, en bestemt helingsproces. Gennem trinene med afslapning, centrering i hjertet og stillen ind på kærlighed dukker dybere erkendelser op. Når denne form for indre sandhed opdages og afsløres, har vi en chance for at reflektere over den del af os selv, der skal ændres. Nogen gange kan dette være smertefuldt eller svært at imødegå, men det er et nødvendigt skridt på vejen mod indre frihed.

Det dybe indre transformationsarbejde 

Det er ofte et negativt mentalt mønster eller en smertefuld tro, som en person har, der blokerer den balancerede strøm af energi, og som derefter tiltrækker problemer i deres liv. Hvis du har et tankemønster, der ikke er sundt, for eksempel hvis  du tænker negativt om dig selv som fx “jeg er ikke god nok, jeg ser grim ud, noget er galt, jeg vil aldrig få succes”, disse slags dårlige tankemønstre tiltrækker mere og mere negativ energi ind i dit system. Når du først tager fat på de grundlæggende årsager til disse negative tankemønstre og omdanner dem til positive, begynder den dybere helbredelse at finde sted.

Derfor opfordrer vi også efter massagen gæsterne  til at gøre noget med de åbenbaringer, de havde, da de modtog massagen. For det er meget vigtigt at forstå, at for at bevare den tilstand af balance, der opleves i massagen, er vi ofte nødt til at arbejde noget med os selv for at få transformationen til at vare ved. Faren er at falde tilbage til vores gamle måde at være på, og som i første omgang forårsagede problemet. En dyb praksis med Hatha Yoga er for eksempel noget, som vi virkelig anbefaler. 

Folk tror ofte fejlagtigt, at helbredelse er noget, som en healer gør ved dig, at det kommer udefra. Og at når det er gjort, vil helbredelsen vare evigt. Faktisk varer det ikke evigt, medmindre du ændrer den tankegang, der er kernen i problemet. Hvis du oplever healing, er det meget vigtigt at se dybere ind i dig selv og transformere den falske tro eller skadelige holdning for at forhindre at problemet kaldes tilbage i dit liv. På denne måde baner du vejen mod større indre frihed, en perfekt tilstand af balance, og så kan samtalen om spiritualitet virkelig begynde.